Forsiden

GARDERÅRGANGSFORENINGEN HOLD-APRIL 76.

 

FORSIDEN

Velkommen til Årgangsforeningen hold-april 76 hjemmeside.

Vi er 54 gardere primært fra 1. vagthold, der herigennem prøver at fastholde kontakten og det gode kammeratskab der blev skabt dengang.

Det skal dog ikke afholde andre med tilknytning til Hold-april 76 fra at kontakte os.

JUBILÆER

Vi har jo holdt et par jubilæer allerede.

Vores jubilæer holder vi altid i København da det er samlingsstedet hvert 5. år. Vi mødes gerne på Nørreport, på stamværtshuset no. 102.

Det sker tit vi følger vagtskiftet på Amalienborg.

Herefter er det blevet en tradition at vi er på skydebane et eller andet sted. Her ser vi på de gamle garders skydefærdigheder og uddeler diplomer til dem som fortjener det. Så får vi et par stykker mad og afslutter gerne på et lidt pænere sted i byen hvor vi afholder vores årlige generalforsamling.

”Pressemeddelelse, Årgangsforeningens Bureau, lørdag d. 2 april 2016”

 

”O. F. NIELSEN SATTE TINGENE PÅ PLADS”

 

VAGTHOLDETS SKARPSKYTTE NR. 1 VISTE ALLE KONKURRENTERNE BAGHJUL!

 

Hold April-76`s 40 års jubilæumsskydning blev en paradeforestilling for favoritterne, idet Garder O. F. Nielsen, også kaldet Smeden i Undløse, imponerede ved, i overlegen stil, at holde stort set alle skud i blinkeren.

Og så blev det endda gjort med det ene ben næsten i gips, efter et dramatisk styrt i Alperne, og med hed ånde i nakken fra de nærmeste konkurrenter.

Der blev skudt fremragende, og de tre første pladser blev besat med bare to points afstand mellem guld, sølv og bronze!

 

Med overlegne 191 point skød O. F. Nielsen sig til guld, Garder Ronald Sørensen tog sølv med 189 point og Garder Richard Svendsen tog bronze med 189 point!

(Garder Sørensen med flere blinkere)

 

Fra Årgangsforeningen Hold-April 76 skal lyde et stort tillykke til de tre på sejrsskamlen, og en glæde over det meget høje niveau som skydningen blev afviklet på, - dette år også med pistol.

 

NY HJEMMESIDE

Hold April-76 har fået en ny hjemmeside. Vi er stadig ved at vende os til det nye format. Billeder findes i galleriet, og referater findes under fanen refararter.

OVERGAARD TOG GULDET

Guld-Jørgens Riffel Lynede!

Hold April-76`s 35 års jubilæumsskydning fik et sensationelt forløb, idet Garder Overgård fra Galten, også kaldet 1819, i overlegen stil, afviste al modstand, og skød sig ind på en placering allerøverst på sejrskamlen.

Med overlegne 185 point skabte Guld-Jørgen luft til de nærmest følgende, yderst velskydende Gamle Gardere B. Pallesen og O.F. Nielsen, der med 182 og 181 point tog h.h.v. sølv og bronce!

Fra bureauet skal lyde et stort tillykke til Guld-Jørgen, der med dagens præstation har placeret sig på direkte kurs mod Olympisk udtagelse.

Copyright © All Rights Reserved.